Skole i morgen er en didaktisk bevægelse for en skole, der er i trit med sin tid. Med afsæt i fagfornyelsen arbejder vi for, at elever går fra at være modtagere til medskabere af undervisningen. Sammen med Børns Vilkår, Danske Skoleelever og Future Classroom Lab udvikler vi praksisnær didaktik i levende fællesskaber mellem forskning, civilsamfund og skoler – helt ind i klasselokalet.



Download pressemeddelelse her

Samling d.22.01.26
ELEVEN SOM MEDSKABER
Når man spørger elever, hvad der gør en skole god, så taler de ikke om skemaer, paragraffer eller test. De taler om at kunne grine frit, om rum der kan flyttes rundt, om at undersøge verden, om pauser med mening, om at blive set – og om at være en del af det, der bliver skabt.Program:
15.30 Ankomst og kaffe
16.00 Intro og rammesætning
- Faglige lunser.
- Dialog i plenum
- Pause
17.00 Oplæg fra lærer og elever om en medskabende skoledag.
- Dialog i plenum
- Værksteder.Vi runder af i plenum hvorefter vi servere et let måltid inden vi skilles kl. 20.00.
Hvis man måtte have sin hund med...
D. 15. marts 2024 samledes 1250 elever og skolefolk på SPOR10 i København for sammen at udforske hvordan vi skaber en skole i trivsel. Mere end 60 organisation og 150 frivillige havde lavet en række laboratorier hvor elever og lærer sammen kunne undersøge temaer som undervisning, frikvarter, arkitektur og trivsel m.m.317 elever delte deres tanker om hvad der skal til for at skabe bedre trivsel i skolen. Dels ved at de færdiggjorde sætningen: ”min drømmeskole er…”, dels gennem taler de skrev til undervisningsministeren med forslag til en bedre skole.Disse tanker er blevet samlet I rapporten "Hvis man måtte have sin hun med ville det hjælpe". Rapporten er blevet til med støtte fra Lauritzenfonden og er skrevet af tre af medstifterne af Skole i morgen Robin Vickery, Helle Rabøl Hansen og Andreas Rønne Nielsen.Du kan finde rapporten her

Kampen om børnesynet
Den. 27.08.2024 havde Helle Rabøl Hansen og Andreas Rønne Nielsen en kronik i Folkeskolen. I kronikken argumentere de to forfattere for at skolen er fanget mellem to børnesyn der hiver i hver sin retning. Prisen er at meget af lærernes faglige ilt bliver suget ud af skolen og bidrager til en stagneret skoledidaktik.For de to forfattere er svaret udviklingen af et elevsyn der både er i tids- og børne højde. Det moderne elevsyn praktiseres allerede af faglige ildsjæle på tværs af landet, men alt for ofte står de alene og i rammer der hverken giver mulighed for udfoldelse eller anerkendelse.På den ene side betyder et moderne børnesyn i de fleste familier at børnene både er blevet legitime deltagere i familiens lille demokrati, og at barnet er blevet opdraget til at udtrykke sine følelser og behov. På den anden side står statens børnesyn, formet af PISA chokket i 2001 og forlanger at der skal fyldes mere på børnene. I mellem disse børnesyn står elever og lærer noget handlingslammet.Skal skolen genvinde sin faglige autoritet og legitimitet så kræver det en didaktisk og pædagogisk udvikling der kan bygge bro mellem disse to børnesyn.





Skoledrømme

Invitation til skoleklasser lavet af billedkunstlære Anja Lykke
Skoledrømme
Mere end 60 organisationer og skoler, samskabte d. 15.03.24. Dagen var tilrettelagt som et kæmpe laboratorium, hvor alle aktiviteter tog afsæt i eksisterende viden eller praksisser. Aktiviteter var samskabt af flere aktører i fælles nysgerrighed og inviterede elever og fagfolk ind så ny viden og indsigter blev skabt på dagen.Arrangementet byggede på nogle få præmisser:
1. Vi anerkender at skolen er i mistrivsel (ikke kun børnene).
2. Vi har allerede massere af viden og erfaring, så der er ingen grund til at vente, vi går igang i morgen.
3. Vi abonnere ikke på nogen specifik analyse eller enkelt årsag til krisen, men ser den som et bredt udtryk for et samfund hvor børnesynet ikke er fulgt med udviklingen.Dagen fandt sted på SPOR10, der består at 5 store og sammenhængende haller. Deltagerne kunne her fordybe, udfolde eller fortabe sig i en masse aktiviteter baseret på konkrete erfaringer fra skoler rundt om i landet. Der var debatter, laboratorier, workshops, udstillinger og meget mere.Læs interview med i Socialt Indblik medto af initiativtagerne her: Nu er en faglig aktivisme på vejLæs rapportage i Politikken fra Skole i morgen her: Ifølge en ny bevægelse kan forandringen kun komme nedefra





"Skole i morgen" i overmorgen

"Klassebillede" fra værkstedsmøde 15.11.2023
Skole i morgen bliver samskabt af faglige ildsjæle fra skoler og organisationer på skoleområdet.Initiativet opstod oprindeligt som en omsiggribende samtale over frokosten i FishTank. En samtale der flyttede ind i mødelokaler og med tiden tiltrak flere og flere deltagere.Den første kulmination fandt sted d. 17.3.2023 hvor knap 200 mennesker samledes i FishTank til en dag under overskriften Skole hvor går du hen?Efterfølgende fortsatte møderne og der blev dannet et løst netværk med mere en 100 deltagere, der mødtes både fysisk i FishTank og virtuelt til en række værksteder for at udvikle et endnu større og mere ambitiøst arrangement.D. 15.03.2024 indtog 650 elever og 600 fagfolk Spor10 i København, hvor de delte erfaringer, viden og drømme om en skole i trivsel.Næste skridt på rejsen blev taget D. 10.12.2025 da Skole i morgen modtog en bevilling på ca. 2 mio. kr. fra Egmont Fonden, med det mål at udvikle endnu et skolelaboratorium i 2026 i partnerskab med Danske Skoleelever, Børns Vilkår og Future Classroom Lab (CFU/KP).
Skriv eller ring hvis du vil lege med
Skole i morgen er et projekt opstået i regi af FishTank / Social Hub.Projektet ledes af et sekretariat bestående af:
Andreas Rønne Nielsen, programleder
Helle Rabøl Hansen, skoleforsker
Louise Klinge, skoleforsker
Robin Vickery, rådgivermail: skoleimorgen@fishtank.dk
Mob: 26844802 (Andreas)
© Foreningen FishTank. All rights reserved.